Interviewet i efterårets mørke: forbered samtalerne, mens du har tid

Hvorfor efteråret passer til interviewarbejde

Når dagene bliver kortere, og tempoet falder lidt, har mange af vores kursister pludselig plads til at sætte sig ned med en samtale. Jeg plejer at sige, at et godt interview aldrig begynder, mens båndet kører. Det begynder ugerne før, når du finder ud af, hvem du skal tale med, og hvad du egentlig vil vide.

Efteråret har en praktisk fordel. Folk er hjemme igen efter sommeren, kalenderne er mere forudsigelige, og det er lettere at aftale tid til en samtale på en time eller to. Det er også en tid, hvor man ofte kan sidde hos en kilde indendørs og lægge mærke til rummet: lyset i vinduet, kaffekoppen, tingene på hylden.

Brug de kommende måneder på at lægge en plan, der er realistisk ved siden af job eller studie. Hellere to velforberedte samtaler end seks hastige. Det er som regel de samtaler, du har tid til at forberede, der giver dig materiale til en scene.

I modulet Interviewet som fortælling arbejder vi netop med den rytme: forberedelse først, samtale bagefter, og tid imellem til at tænke over det, du har hørt.

Forberedelsen: vid, hvad du leder efter

Forberedelse handler ikke om at skrive hundrede spørgsmål ned. Den handler om at vide, hvilken del af din fortælling den enkelte person kan bære. Spørg dig selv: hvad ved netop denne kilde, som ingen andre ved? Er det en begivenhed, hun var med til, en arbejdsgang, han kender indefra, eller en følelse, der kun kan fortælles af den, der oplevede den?

Læs det, der findes i forvejen, og skriv ned, hvad du allerede ved, og hvad du mangler. Markér de huller, som kun en samtale kan fylde. Det gør dig mere nærværende, fordi du ikke bruger tiden på noget, du kunne have slået op.

Lav en kort liste over fire eller fem temaer frem for et manuskript. Så kan du følge kilden, når samtalen bevæger sig et uventet sted hen, og stadig vende tilbage til det, du kom for.

Tænk også over det praktiske: hvor skal I mødes, hvor længe har kilden tid, og skal den optages? Spørg om lov til optagelse i begyndelsen, og sig tydeligt, hvad samtalen skal bruges til.

• Skriv ned, hvad du allerede ved, og hvad du mangler
• Vælg fire eller fem temaer frem for et fast manuskript
• Aftal sted og tid, og spørg om lov til optagelse
• Find ud af, hvilken del af fortællingen kilden kan bære

Åbne spørgsmål, der giver scener

Et lukket spørgsmål giver et ja eller et nej. Et åbent spørgsmål giver en fortælling. Spørg hellere "Kan du fortælle mig om morgenen, den dag det skete?" end "Var du nervøs?". Det første giver dig rum, lyde og handlinger. Det andet giver dig et enkelt ord.

Jeg beder ofte kursister om at øve sig i at spørge efter det konkrete: hvad stod der på bordet, hvem sagde hvad, hvad gjorde du bagefter? Det er detaljerne, der senere kan bære en scene, og de kommer sjældent, hvis du spørger efter meninger og vurderinger.

Vær ikke bange for stilhed. Når du har stillet et spørgsmål, så lad kilden tænke. Mange svar kommer først efter tre eller fire sekunders pause, og de bedste citater kommer ofte netop dér.

Og lyt mere, end du taler. Dit næste spørgsmål bør som regel vokse ud af det, kilden lige har sagt, ikke af din liste.

• Spørg efter hændelser, ikke efter meninger
• Bed om rum, lyde og handlinger i en bestemt situation
• Giv stilheden plads, før du stiller det næste spørgsmål

Under samtalen: noter det, du kan bruge

Optagelsen tager sig af ordene, men den tager ikke dine iagttagelser. Skriv undervejs ned, hvordan rummet ser ud, hvad kilden gør med hænderne, og hvad der sker udenfor vinduet. Det er det materiale, du skal bruge, når du bygger scenen, og det glemmer du hurtigt, hvis du ikke skriver det ned med det samme.

Marker i dine noter, hvor i optagelsen noget vigtigt bliver sagt. Et tidspunkt i margenen sparer dig for timers genlytning senere. Jeg skriver et lille kryds ved de steder, hvor stemmen ændrer sig, eller hvor kilden selv bliver overrasket over sit svar.

Hold dig til det, der faktisk blev sagt og set. Hvis du er i tvivl om en detalje, så spørg igen, før I går fra hinanden. Det er langt lettere at få bekræftet en detalje med det samme end at gætte en uge senere.

Afslut med at spørge, om der er noget, du ikke har spurgt om. Det er ofte her, kilden fortæller det, du ikke vidste, at du manglede.

Efter samtalen: skriv, mens det er friskt

Sæt dig ned samme dag, hvis du kan, og skriv et kort resumé. Hvad var samtalens vigtigste øjeblik? Hvilke tre citater vil du helst bruge? Hvilke detaljer skal verificeres? Det tager tyve minutter og sparer dig for meget tvivl senere.

Skriv derefter transskriptionen ud, eller markér de dele af optagelsen, du har brug for. Du behøver ikke at skrive alt ud, men du skal kunne finde tilbage til de rigtige ord, når du skriver.

Gem dine noter om stedet og stemningen adskilt fra citaterne. Når du bygger en scene, har du brug for begge dele, og det er nemmere at blande dem, når de er ordnet på forhånd.

Send gerne kilden de citater, du vil bruge, hvis det er rimeligt i sammenhængen. Det skaber tillid og fanger fejl, før de bliver trykt.

• Skriv et resumé samme dag
• Vælg tre citater og notér, hvad der skal kontrolleres
• Hold stedets detaljer adskilt fra kildens ord

Små øvelser, du kan starte med nu

Du behøver ikke et stort projekt for at øve dig. Bed en ven, en nabo eller et familiemedlem fortælle om en arbejdsdag eller et minde, og prøv kun at stille åbne spørgsmål i femten minutter. Bagefter skriver du, hvad du fik af konkrete detaljer.

En anden øvelse er at lytte til en optagelse og finde de to steder, hvor du afbrød for tidligt. Mærk, hvad der ville være sket, hvis du havde ventet. De fleste opdager, at de har tendens til at udfylde pauser, som kilden selv ville have fyldt bedre.

Øvelser som disse er en del af modulet, og du kan lave dem på egen hånd, inden du går i gang med det rigtige interview. Det gør dig roligere, og det gør spørgsmålene bedre.

Tag dig tid. Et interview er et håndværk, og det bliver bedre af gentagelse, ikke af hast.